Solosang

Bryllup

Gør bryllupsdagen endnu mere eventyrlig med en kærlighedssang til din brud/brudgom. Intet sætter gang i følelserne som et romantisk stykke musik/sang. Det kan enten være i kirken efter I har givet jeres “ja” til hinanden, som et festligt indslag til receptionen eller som afslutning på/i stedet for talen til festen. Jeg synger a capella (uden akkompagnement), ledsaget af akustisk guitarist eller akkompagnerer mig selv på klaver (kræver klaver i kirken/festlokalet). Måske har du en klar idé om, hvilken sang, jeg skal synge. Ellers finder vi i fællesskab den helt rette sang 🙂

Konfirmation

Giv konfirmanden en sang med på vejen. Det kunne enten være konfirmandens egen yndlingssang eller en sang med et budskab fra afsenderen (f.eks. “De smukke unge mennesker”)

Begravelse/Bisættelse

Gør afskeden personlig og smuk og sig et sidste farvel med en sang. Sangen kan synges acapella eller med akkompagnement, i kirken eller til mindehøjtideligheden. Kontakt mig, så finder vi den helt rette løsning.

Rund fødselsdag, Sølv/Guldbryllup, Jubilæum mm.

Marker dagen med et festligt indslag. Jeg synger en eller flere sange ledsaget af akustisk guitarist.

Syng for din udkårne – sangundervisning

Har du en drøm om at synge en kærlighedserklæring til din kæreste på jeres bryllupsdag? Jeg hjælper dig med at pudse sangformen af. Min erfaring som sangunderviser gør mig i stand til at hjælpe dig med at få mest ud af din stemme, så du kan levere en smuk sang til din udkårne. Jeg gør dig “kampklar” og kan evt. også tilbyde at akkompagnere  dig på klaver på dagen. Du kan også få et akkompagnements”track” med på Cd/fil, som du kan synge til. Kontakt mig for yderligere info.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *